|
Professionelle projekter i politisk styrede organisationer
Professionel projektledelse handler om at organisere, styre og lede et projekt godt i mål. Det gælder både i den private og offentlige sektor. Med et særligt fokus på udfordringerne i den kommunale verden er dette kursus den kommunalt ansatte projektleders ABC.
Deltagerprofil Kurset er for dig, der arbejder med kommunale projekter, eller dig, der har nogen erfaring med offentlig/kommunal projektledelse, men som mangler en projektledelsesfaglig værktøjskasse.
Formål med kurset Kurset har til formål at give dig lige netop de centrale værktøjer og den forståelse, du har brug for som projektleder i den særlige virkelighed, en kommune er. Lange avancerede teorier og eksempler uden relevans for din type af projekter, sparer vi dig for.
Du får både et generelt kompetenceløft inden for projektledelse og mulighed for undervejs at kvalificere et af de konkrete projekter, du arbejder med i din kommune.
Indhold og temaer Kurset giver dig grundlæggende færdigheder til at organisere og styre projekter og indsigt, der hjælper dig med at håndtere de kommunikative og ledelsesmæssige opgaver i projekter på en god og professionel måde.
Nøgleord for indhold:
- Strategisk, taktisk og operationel projektledelse
- Projektorganisering
- Projektstyring (Management)
- Projektlederskab (Leadership)
- Personlighedstest (MBTI step 1)
- Teamrolleprofil (Belbin)
- Teams og grupper
- Forandringsledelse
- Feedback, kommunikation og konflikthåndtering samt andre ledelsesværktøjer
- Personlig sparring med underviser og medkursister
- Efterfølgende coaching på din rolle som projektleder

Hvad får du og din organisation ud af projektlederkurset
En projektleder, der kan:
- navigere i kompleksitet og skabe klarhed gennem hensigtsmæssig projektorganisering
- sikre en god styring af organisationens projekter
- arbejde strategisk, taktisk og operationelt med projekter og projektledelse
- bidrage til klare rammer både opadtil og udadtil
- inddrage og skabe opbakning internt i organisationen
- kommunikere ansvarligt og professionelt, og benytte feedback
- inddrage projektdeltagerne og bruge deres kompetencer
- håndtere forandringer og gruppedynamik
Kurset giver desuden dig personligt ny viden og færdigheder, som du kan bruge på et mere generelt plan i dit professionelle virke – bl.a.:
- Lederværktøjer: Basale ledelsesværktøjer, du kan bruge i andre sammenhænge
- Kommunikation: Større forståelse for, hvordan du kommunikerer klart og professionelt
- Gruppeprocesser: Forståelse for, hvordan du tilrettelægger møder og arbejdsgrupper, så alle kan bidrage med det rigtige, på de rigtige tidspunkter
- Selvindsigt: Forståelse af dine egne arbejdsmæssige og psykologiske præferencer, hvordan disse kan give dig udfordringer i samarbejdet, og hvordan du håndterer dem
Kursusform Kurset er et internat-kursus bestående af 2 moduler og en personlig coaching:
1. Modul: 3 sammenhængende, intensive kursusdage med fokus på organisering og styring. 2. Modul: 2 sammenhængende kursusdage med fokus på projektlederskab og kommunikation
Under hele forløbet er der fokus på dit praktiske udbytte i forhold til rollen som projektleder i lige præcis din kommune. Det individuelle fokus og den praksisnære læringsform sikres gennem konkret arbejde på et eget medbragt projekt, der bruges som case under kurset. Det understøttes desuden af løbende sparring og inspiration fra konsulenterne, der bruger eksempler hentet fra kommunerne, samt af erfaringsudveksling og sparring med de øvrige deltagere. For at forankre læringen afsluttes med en individuel coaching.
|
|
Pris og datoer
Personlig kontakt
Tilmelding
Undervisere
Kommentarer fra tidligere deltagere
|