Human House i Østafrika
E-mail
There are no translations available.

Human House i Nairobi
- Interkulturel ekspertise til eksportvirksomheder

Siden 1. december 2010 er danske Human House officielt blevet medstifter og ejer af et internationalt konsulentfirma med base i Nairobi, Kenya.

Det nye konsulentfirma hedder Organisational Development Consultants Ltd., ODCL, og stiftes i samarbejde med det kenyanske firma THE Associates.

ODCL udbyder konsulentassistance til etablering og effektivisering af organisationer, som er afhængige af et internationalt og tværkulturelt samarbejde. Ideen er at tilbyde ydelser, der er baseret på skandinaviske kompetencer og metoder, og supplere disse med afrikanske ledelseskonsulenter, der har den nødvendige indsigt og forståelse for den kultur, arbejdet foregår i.

ODCL har under etableringen allerede løst opgaver for det danske udenrigsministerium, Grundfos, MESPT, British Council og Sadolin.

Danes are rude

- 'Danes are rude', men kenyanere er til gengæld ubeslutsomme, udtaler ODCL's direktør Twalib Ebrahim Hazara, der sammen med foreløbig fem kenyanske konsulenter og løbende bistand fra danske kolleger, står for driften.

- Det er i hvert fald de stereotyper, vi ofte møder i samarbejdet, og som påvirker de organisatoriske beslutninger og strukturer, fortsætter han og fastslår, at 80% af alle business to business samarbejder mellem nord og syd kulturer kan forbedres betydeligt ved at kigge på ledelse og organisation med en kulturel konsulentekspertise involveret.     

ODCL bliver hjulpet stærkt i gang af den kendsgerning, at direktør Hazara med det globale ITAP International netværk har opnået ene-repræsentation til at være ITAP East Africa, således at også amerikanske og asiatiske firmaer har en nem adgang til ODCL.

Human House ejer 50% af ODCL.

Check ODCL på http://www.odcl.co.ke

Check ITAP international på http://www.itapintl.com/

 
Udviklet af TS Computer